En blodtransfusion kan gøre forskellen mellem liv og død. Det kan være nødvendigt, når et dyr har mistet meget blod ved en ulykke, i forbindelse med en operation eller ved forskellige sygdomstilstande. Hos AniCura tilbyder vi blodstransfusioner til hund og kat.

Aarhus

Hasselager Centervej 12 8260 Viby J
Find vej +45 8628 2788

Vi er meget taknemmelige overfor vores frivillige donorkorps af hunde, der jævnligt kommer og afgiver en portion blod til banken.

Det er dyrlæge Steen Engermann, der står for blodbanken.

Hvis du er interesseret i at finde ud af, om din hund kan blive bloddonor, da kontakt venligst Anicura Aarhus Dyrehospital via nedenstående kontaktformular. En hund, der skal være bloddonor, skal være mellem 2 og 8 år gammel med et roligt temperament, da hunden skal kunne tolerere at ligge på siden i cirka 15 min. Den må ikke være overvægtig og skal helst veje over 30 kg. Den skal være regelmæssigt vaccineret, flåtbehandlet og må ikke være i medicinsk behandling.

Blodprodukter gives intravenøst. Blodet, som gives, kommer fra raske individer, som stiller frivilligt op. Inden, under og efter transfusionen overvåges dyret, der modtager blodet, meget nøje. Dyrets temperatur, blod, åndedræt og slimhindefarve kontrolleres i henhold til et særligt transfusionsskema.