Herlige feriedage står for døren, og mange af os rejser væk. I sommerhus, på vandretur, til stranden, hjem til mor og far, på camping - feriemålene er mange og varierede. Ifølge en undersøgelse AniCura har lavet, tager hver tredje dyreejer sin hund eller kat med på ferie. Vi har her samlet nogle praktiske tips til at rejse med dyr, uanset hvor rejsen går hen.

Dyr i bilen

Bilferie byder på flot natur og mange oplevelser, men snoede danske veje og fuldt pakkede biler er ikke altid det bedste for hunden eller katten på bagsædet.

Dyr i båden

Selvom hunden er vandt til båd og kan svømme, kan en redningsvest med et håndtag på ryggen være fornuftigt. Hvis hunden skulle falde i vandet, kan det være meget svært at få den op i båden igen, og redningsvestens håndtag kan her være til stor hjælp.

Dyr på flyet

Dyr i toget

Togselskaberne har også egne regler for rejse med dyr, f.eks. egne kupéer med plads til et bestemt antal dyr. Billetter bør derfor bestilles i god tid. Køresygetabletter kan være en god ide, hvis man har en hund eller kat, som nemt får kvalme.

ID-mærkning af dyr

De fleste hunde og katte er chipmærket, men mange af disse er desværre fejlregistreret. Tag en tur omkring din dyrlæge for at få chippen aflæst og bede dem om at kontrollere, at den faktisk er registreret i dit navn med det rigtige nummer og adresse! Overvej også at få indgraveret dit telefonnummer på hundens navneskilt i halsbåndet. Husk +45! Korrekt mærkning øger i den grad chancerne for at finde et dyr, som er blevet væk!

Ude godt, men hjemme bedst?

Som dyreejer bør man tænke sig godt om og tidligt beslutte sig for, om katten eller hunden skal med på ferie, eller om den måske har det bedre på et pensionat eller hos et familiemedlem. Hvis dyret ikke kan lide at køre i bil længere tid ad gangen, har dyret det måske bedst derhjemme.