AniCura Dagen 2019

AniCura Dagen er den 23. oktober. Her giver vi udsatte medborgeres kæledyr sundhedstjek, vaccination, sårbehandling etc.

Vi arbejder hver dag for at forbedre livet for kæledyr landet over. De fleste af os er også selv kæledyrsejere, og vi ved hvor stor betydning kæledyr har, hvor meget glæde de bidrager med og hvor gerne man vil gøre det bedste for dem. Men det er ikke alle kæledyr, som kommer regelmæssigt til dyrlægen. Derfor afholder vi onsdag den 23. oktober AniCura Dagen. På denne dag tager dyrlæger og veterinærsygeplejersker fra AniCura dyrehospitalerne ud på bosteder, herberger og væresteder og giver dyrlægehjælp til kæledyr af socialt udsatte. Dyrene vil eks. kunne få vaccinationer, sundhedstjek, negleklip, ørerens m.m. 

På dagen vil vi også have doneret foder, godbidder, legetøj, tæpper m.m. med som vil blive delt ud.