Toggle menu

Vigtigt at forbedre håndhygiejnen i veterinærpleje


AniCura har gennemført et nyt studie omkring håndhygiejne. Undersøgelsen, som er en del af AniCuras udviklingsprogram for medicinsk kvalitet og patientsikkerhed, viser, at håndhygiejnen kan forbedres, og at brugen af hånddesinfektionsmidler bør øges.

God håndhygiejne er den enkeltstående vigtigste foranstaltning til forebyggelse af infektion og spredning af mikroorganismer, herunder resistente bakterier. Derfor har AniCura undersøgt brugen af hånddesinfektion på 61 veterinærklinikker i hele Europa. Undersøgelsen viser et gennemsnitligt forbrug på 7,6 ml hånddesinfektion per patient og dag, men den viser også at der er betydelige forskelle mellem klinikkerne og på tværs af landegrænser. 

"Formålet med vores undersøgelse er, at fremhæve betydningen af god håndhygiejne for alle der arbejder med veterinær pleje. Generelt skal forbruget af hånddesinfektion i veterinærplejen øges, især i Danmark og Tyskland," siger Ulrika Grönlund, kvalitetsansvarlig hos AniCura.

Hænder kan forurenes med bakterier og vira fra en inficeret patient eller en forurenet overflade, og derved kan mikroorganismer overføres til en anden patient, og i værste fald forårsage en infektion. Indenfor sygepleje, er hånddesinfektion den bedste og mest effektive måde at slippe af med bakterier og vira, uden at få problemer med tørre og revne hænder, fordi håndvask med sæbe og vand tørrer huden ud.

 

Modstandsdygtige bakterier er mere almindelige blandt dyrlæger

Videnskabelige studier har vist, at mennesker der er i kontakt med kæledyr, har mere end seks gange større risiko for at være bærere af resistente tarmbakterier (såkaldte ESBL-bærende bakterier), og at op til 18 procent af veterinærmedarbejderne bar modstandsdygtige stafylokokker (MRSA) under udbrud på svenske dyrehospitaler*. At være bærer er ikke farligt i sig selv, men for personer med nedsat immunforsvar eller personer som skal opereres, er der risiko for at blive alvorligt syg.

"Veterinærmedarbejdere er mere tilbøjelige end andre til at være bærere af resistente bakterier, derfor er god håndhygiejne i særlig grad vigtig for os, der arbejder inden for veterinærpleje. Det kan være afgørende for de dyr, som bliver behandlet hos os", afslutter Ulrika Grönlund. 

Håndhygiejneundersøgelsen, som er en del af AniCuras kvalitetsudviklingsprogram QualiCura, blev udført fra 1. til 31. maj 2017 på 61 klinikker i Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige. Undersøgelsen viste yderligere, at der var dispenser med hånddesinfektion i alle undersøgelsesrum, og næsten 80 procent af veterinærklinikkerne i undersøgelsen havde dokumenterede hygiejnerutiner og retningslinjer. 

Kontakt os!