Toggle menu

Hvorfor AniCura


Sammen om dyrevelfærd

AniCura består af udvalgte dyrehospitaler og -klinikker. Alle hospitaler gennemgår en omfattende evaluering før de bliver en del af vores familie. Dette giver dig, som kæledyrsejer, sikkerhed for at du får den bedst mulige behandling, hver gang du besøger os.

Viden og faglig stolthed

I AniCura forenes vi alle, dyrlæger såvel som veterinærsygeplejersker, i vores passion for at arbejde med dyr. Vi er stolte af den tillid, vi modtager hver dag, hele året rundt og styre det på den bedste måde. Da vi samarbejder internt har vi adgang til viden og erfaring fra tusindvis af kolleger. Er den rigtige kompetence ikke på det dyrehospital eller dyreklinik du besøger, er det bare et telefonopkald væk. Vi fokuserer altid på dyrets bedste og har ikke regler for, at henvisninger skal ske inden for gruppen. Alle AniCuras dyrehospitaler, og flere klinikker, modtager patienter fra andre dyrlæger til videre undersøgelse og behandling.

Mere tid til dit kæledyr

At være en del af et stort netværk af dyrehospitaler og -klinikker, med stabile ejerforhold, betyder at vi kan effektivisere administration og indkøb, som ellers ville tage tid væk fra patienterne. Det betyder samtidig, at ressourcerne kan fordeles internt, så selv små dyreklinikker kan opretholde en højere behandlingskvalitet gennem bedre medicinsk udstyr, regelmæssig uddannelse af personale og opgradering af faciliteter. Vigtige detaljer, der vil i sidste ende gavner dig og dit kæledyr.

Fra grundlæggende ydelser til avanceret specialistbehandling

På grund af vores store investeringer i personale og højkvalitets dyrlægebehandling, tiltrækker vi nogle af de bedste specialister i branchen, såvel som andre dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker. Vi kan tilbyde alt fra basale sundhedsydelser til avanceret diagnostik og kirurgi. For dig som dyreejer betyder det flere valgmuligheder, hvor vores dygtige medarbejdere er altid klar til at diskutere forskellige behandlingsmuligheder. Ingen behandling sker uden din tilladelse.

Lokal prissætning

I AniCura sættes alle priser lokalt. Det betyder, at de individuelle klinikker selv bestemmer prisniveauet, som de altid har gjort. Prisen kan afspejle typen af pleje og behandling, tid for pleje, dygtighed og specialiseret ekspertise, kvalitet og adgang til bestemt medicinsk udstyr, beredskab, bemanding og tilgængelighed på døgnet.

Fremtidens dyrlægebehandling

AniCura har siden 2011 været så heldig at blive besøgt af flere og flere patienter hvert år. Vi er overbevist om, at en af grundene til dette er, at vores kunder sætter pris på vores kvalitet. Samarbejde, fælles infrastruktur, moderne udstyr og ekspertise skaber fremtidens dyrlægebehandling.

Kontakt os!