Har du akut brug for dyrlæge?

Er dit kæledyr kommet til skade? Eller er der opstået akut sygdom? Vi har døgnåbne dyrehospitaler med skadestue i hele landet.

Dyrlægevagt døgnet rundt samt i dagstimerne

Hvis dit kæledyr bliver sygt om natten eller kommer til skade på en søndag, så er der stadig mulighed for at få det tilset af en dyrlæge på vores vores dyrehospitaler, ligesom det ofte er muligt at få en akuttid i den almindelige åbningstid.

Hvis dit kæledyr kommer til skade eller bliver skut sygt i dagtimerne, anbefaler vi, at du kontakter din lokale AniCura-klinik og får en tid. Hvis dette ikke er muligt har vores dyrehospitaler i København, Århus, Odense, Varde, Køge og Familiedyrlægerne i Svenstrup døgnåbne skadestuer, hvor du altid kan køre hen med din hund, kat, kanin eller andre familiedyr, som er blevet syge eller kommet til skade.

Hvad koster akutte besøg

For at kunne tilbyde akutte tider, bookes dyrlægen ikke til forebyggende behandling eller planlagte operationer i disse tidsrum, og derfor er der ofte vagttillæg på akutte tider. På de dyrehospitaler, der har døgnåben skadestue er personalet uddannet i akutte sygdomme og operationer, der er specielt udstyr til disse behandlinger, der er indlæggelsesafsnit, isolationsafsnit m.m. Derudover er der skadestue-dyrlæger på arbejde døgnet rundt, året rundt, der er klar til at tage imod akutte patienter. Alt sammen for at vi i AniCura bedst muligt kan tage os af dit kæledyr, i de mest alvorlige situationer. Derfor koster akutte behandlinger mere end planlagte behandlinger.

Skal jeg ringe først?

Ja, vi anbefaler altid du kontaker dyrehospitalet inden du møder op. Hvis dit kæledyr eksempelvis bliver påkørt, så gælder det om at komme afsted til dyrlægen hurtigst muligt, og hvis I ringer når I er på vej, har dyrlægen mulighed for at være bedst muligt forberedt til, når I ankommer. 

Er du i tvivl om noget er akut, er også muligt at kontakte dyrlægerne i AniCura-appen og få råd og vejledning. Vurderer dyrlægerne i AniCura-appen at det er akut, så hjælper de jer videre til vagtdyrlægen og kan i nogle tilfælde booke en akuttid til dig, så du er ventet på klinikken. 

Når du ankommer til dyrehospitalets skadestue, kan der forekomme ventetid. Patienterne tilses som udgangspunkt i den række de ankommer, men de mest akutte patienter prioriteres.

Akut dyrlæge i København 

Har du akut brug for dyrlæge, kan du døgnet rundt kontakte vores dyrlægevagt i København. Dyrehospitalet er et af landets største, og dyrlægerne er særligt dygtige til akut sygdom og tilskadekomst, da dette dyrehospital udelukkende tager imod henviste patienter og akutte patienter. Både i dagstimerne, om natten og på helligdage. Flere mindre klinikker i København og omegn henviser akutte patienter til AniCura Københavns Dyrehospital.

Akut dyrlæge på Sjælland

Akut dyrlæge i Aarhus

Har du brug for dyrlægevagten i Aarhus eller Midtjylland? I Aarhus ligger vores store henvisningshospital, som tager imod akutte patienter døgnet rundt i den døgnåbne skadestue. 

Akut dyrlæge på Fyn 

Søger du en akut dyrlæge i Odense eller på Fyn? I Odense, på Rugårdsvej, finder du et af vores store dyrehospitaler, som tilbyder skadestue og akut behandling 24/7 - 365. 

Akut dyrlæge i Sydvestjylland og Varde 

Har du brug for en akut dyrlæge i Varde eller Sydvestjylland? På vores nyligt ombyggede dyrehospital i Varde, er der altid dyrlæger på vagt, så du og dit familiedyr kan få hjælp. 

Akut dyrlæge i Nordjylland og Aalborg 

I Nordjylland er flere af vores dyrehospitaler en del af dyrlægevagten, som fysisk er på AniCura Familiedyrlægernes klinik i Aalborg. For at kunne tilbyde den bedste behandling til akutte patienter, samt det mest moderne udstyr og kompetencer, er AniCura Familiedyrlægerne i Ålborg blevet vores vagthospital i Nord. Derfor er der ikke længere vagt på de enkelte klinikker, men vagten fra AniCura Gistrup, AniCura Dyrehospitalet City Syd, AniCura Dyreklinikken Nørresundby og de to andre AniCura Familiedyrlægerne-klinikker er nu samlet ét sted. Du kan derfor godt komme til at møde din lokale dyrlæge på akutklinikken. 

Skal jeg ringe til dyrlægevagten?

Vores akutklinikker er døgnåbne med dyrlæger der står klar til at hjælpe dit kæledyr døgnet rundt.

Hvornår skal man ringe til dyrlægevagten? 

Generelt kan man sige, at man hellere skal ringe en gang for meget end en gang for lidt. I nogle tildælde, eksempelvis ved et tydeligt brækket ben eller tilskadekomst, er man ikke i tvivl om at det er akut, men i andre tilfælde kan man være i tvivl om hvilke symptomer man skal reagere på

I nogle tilfælde kan det være svært dig som dyreejer at vurdere, hvornår dit kæledyr har akut brug for dyrlægehjælp. Derfor har vi listet fem symptomer, som kan være tegn på, at dit kæledyr har brug for hjælp.

Blødende sår eller brud på knogler

Du kan læse mere om knoglebrud og alvorlige skader her.

Blodig diarré eller opkast

De fleste dyreejere vil på et eller andet tidspunkt opleve diarré eller opkast hos din kat eller hund, men fortsætter det i længere tid eller kommer der blod i, bør du kontakte dyrlægevagten.

Manglende appetit og mathed

Opleves det i kombination med andre symptomer, bør man reagere hurtigt, da det kan være grundet betændelse i bugspytkirtlen.

Besvær med at urinere eller komme af med afføring

 Især hos hankatte er dette et akut symptom, som kan være et tegn på urinstop.

Feber (over 40° C)

Læs mere om hvad det kan være et tegn på, hvis din hund har feber.

Udviser dit kæledyr et eller flere af ovenstående symptomer, anbefaler vi at du kontakter din dyrlæge eller dyrlægevagten hurtigst muligt.

Der er mange andre symptomer, som også kan være tegn på alvorlig eller akut sygdom. Du kender dit kæledyr bedst og ved, når noget ikke er som det plejerher anbefaler vi altid at du søger faglig hjælp. Er du i tvivl, så husk, du kan få hjælp af dyrlægerne i AniCura-appen.

Behandlinger

På vores klinikker rundt omkring i Danmark tilbyder vi mange forskellige former for behandlinger til dit kæledyr. Her finder du alle behandlingerne til dit kæledyr.

Få hurtigt svar på vigtige spørgsmål

Med AniCura-appen kan du komme i direkte kontakt med en af vores dyrlæger. Hop ind i appen, dyrlægen tilslutter sig og chatten starter. Ved behov kan der skiftes til telefon- eller videosamtale, og du kan uploade fotos og sende video til dyrlægen, som kan hjælpe med at vurdere dit dyrs symptomer. Med AniPlan® får du ubegrænsede besøg i AniCura-appen.
Read more about the app

Want to download directly?

Get it on Google PlayDownload on the App Store

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.