Tandbehandling af hunde

Tandskader eller tandsygdomme er meget almindelige hos de fleste hunde. Ca. 80% af voksne hunde har en form for tandproblem og deraf følgende smerter i varierende grad, men det kan være svært at opdage, at hunden lider af smerter fra mundhulen. Vores dyrlæger i AniCura-appen hjælper gerne med at vurdere din hunds symptomer og behov for dyrlægehjælp, appen er åben alle dage kl 07-22.

Præcis som hos mennesker dannes der bakteriebelægninger på hundes tænder, og ved manglende tandbørstning vil der dannes tandsten og inflammation i tandkødet. Ubehandlet kan det på sigt lede til blottede tandhalse og problemer med løse tænder, kaldet parodontose.

Symptomer på parodontose hos din hund

  • Dårlig ånde
  • Rødme i tandkød
  • Pus rundt om tænderne
  • Løse eller mistede tænder
  • Hunden undgår at åbne munden eller klør sig om munden
  • Nedsat appetit
  • Hunden savler
  • Hunden har problemer med at tygge eller tygger kun i den ene side af munden
  • Aggression, irritabilitet og nedstemthed

Sådan kan du forebygge tandproblemer hos din hund

Daglig tandbørstning fjerner belægningerne på tænderne, herved nedsættes risikoen for sygdomme i tænder og tandkød. At gnave i kødben har en vis effekt, men er ikke ligeså effektivt som tandbørstning. Det er vigtigt at vænne din hvalp til daglig tandbørstning, så det bliver en naturlig del af hverdagen. 

Tandbørstning bør introduceres gradvist, start med bare at få lov at røre et par tænder med fx en finger eller fingerbørste de første gange. Ros og belønning fremmer hundens vilje til samarbejde. Gradvist over tid øges antallet af tænder der kan børstes med en fingerbørste eller lille tandbørste og i længere tid ad gangen. Der findes tandpasta udviklet til hunde, men det vigtigste er den mekaniske bevægelse med tandbørsten. Der bør ikke bruges tandpasta beregnet til mennesker, da hunde ikke kan lide smagen af mint, som ofte er tilsat vores tandpasta. 

Bestil en tandkonsultation til din hund

Du kan booke tid hos os for en indledende vurdering af tænderne og derefter booke tid til tandrensning, hvis det vurderes nødvendigt. Tandrøntgen er nødvendigt for at kunne vurdere tandrøddernes tilstand. 

Tandbehandling

Alle tandopgaver udføres under gasnarkose for at mindske risikoen for, at hunden skal indånde bakteriefyldte partikler, som frigøres under tandstensfjernelsen, da dette kan lede til lungeinfektion.

Ved tandbehandlingen foretages en undersøgelse af tænder og tandkød, og man måler dybden på tandkødslommerne og tager røntgenbilleder af tandrødderne. Tandsten fjernes med et ultralydsinstrument med en rund metalspids, som vibrerer mod tandstenens ydre. 

 

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.