Toggle menu

AniCura deltager i stort velgørenhedsløb


AniCura støtter HPM Dirty Paws! Vi tror på, at motion og bevægelse er afgørende for et sundt hundeliv. Derfor opfordrer vi alle hunde og ejere til at deltage i HPM Dirty Paws. 100kr. pr. deltager går ubeskåret til Broen Danmark.

Denne sommer kan du give din hund en ekstra god oplevelse, når HPM Dirty Paws, sammen med blandt andet AniCura, inviterer til det første velgørenhedsløb for hundepoter og hundeejere.

5 km i Danmarks smukkeste naturområder
Slettestrand. Blåvand. Møn. Det er Danmark, når naturen er dejligst. Derfor holder vi vores løb netop her – med skiftende underlag af sand og skovbund og masser af havluft til sanserne.

De 5 kilometer er en perfekt distance til god energi og glad begejstring hele vejen. Du bestemmer naturligvis, om I skal løbe på tid og i mål som de første eller foretrækker at gå fra start til slut. Uanset, hvad du vælger, er der Logre-Med-Halen-Garanti.

Du får adgang til en helt særlig kulisse
HPM Dirty Paws
 foregår samme dag, som Xterra Nordic holder sine off-road triatlon events – som du måske kender fra tv-programmet Rigtige Mænd? Men bare rolig, du skal hverken ud og svømme eller cykle med din hund. I får derimod adgang til det samme spor og terræn som triatleterne og ikke mindst den smittende stemning af action og eurofi på pladsen.

AniCura har en dyrlæge alle 3 steder, så du kan få råd og vejledning og et sundhedstjek af din bedste ven. 

HPM Dirty Paws er et velgørenhedsløb for alle. Uanset, om du møder op i løbesko, travesko eller gummistøvler, får du en utraditionel oplevelse i naturen med frirum til både spurt og socialt samvær.

Når du køber en billet, støtter du automatisk BROEN Danmark med 100 kroner. Organisationen arbejder for, at udsatte børn og unge skal have flere smil og mere livskvalitet gennem et aktivt fritidsliv. Det er et værdifuldt og værdigt projekt.

Kom og vær med – det er ikke kun din hund, der bliver glad af det!

 

Læs mere og tilmeld dig her: http://hpmdirtypaws.dk/

Kontakt os!