Flat coated retriever

En flat coated retriever er en klog, glad og opmærksomhedskrævende hund, der har brug for meget aktivering. Hvis du har den energi og tålmodighed, det kræver, vil du få en underholdende selskabshund, såvel som en fremragende trænings- eller jagtpartner.

Quick facts

Each dog is a unique individal and their characteristics also differ within the breed
  • Børnevenlig

    Nogle hunde har en tendens til at være mere legesyge og omgængelige omkring børn og mere tolerante over for børns adfærd end andre.
  • Energiniveau

    Hvor aktiv denne race plejer at være.
  • Erfaring

    Hvor meget tidligere erfaring som hundeejer har du brug for, før du overvejer at anskaffe dig denne race.
  • Pelspleje

    Hvor meget pelspleje denne race har brug for regelmæssigt.
  • Fælder

    Hvor meget pels denne race normalt fælder.
  • Gøende

    Hvor hyppigt denne race har tendens til at gø.

Fakta og information om flat coated retriever

Historien om flat-coated retriever startede på engelske godser i slutningen af ​​det 19. århundrede. Godsejerne havde brug for en trofast apporterende hund under deres jagt på fasaner. Disse hunde skulle samle og apportere vildtet, så hurtigt som muligt. De skulle også være udholdende, stille og rolige, lette at træne og ikke blive stressede af geværskud.

For at udvikle en race med disse egenskaber begyndte folk at krydse mange forskellige hunderacer, som newfoundlændere, settere, sheepdogs og vandspaniels. Nogle mener, at den dominerede forfader til flat coated retriever var den canadiske saint john-hund. Resultatet af denne blanding var en race oprindeligt kendt som wavy coated retriever.

Temperament

Flat coated retriever er en venlig, fornøjet og glad hund med en masse energi og en konstant logrende hale. Den er yderst menneske-orienteret og kan ikke lide at blive efterladt alene i længere tid ad gangen. Den nyder at være en del af familien, hvis den bliver involveret i aktiviteter, sjov og leg. Børn og andre kæledyr er normalt ikke noget problem, hvis den er opvokset sammen med dem, og børnene lærer at håndtere hunden korrekt.

Flat coated retrievere elsker næsten alle mennesker, de møder, og de viser ofte deres kærlighed ved at hoppe op. Da de er lette at træne, kan denne adfærd undgås ved en vis lydighedstræning tidligt i deres liv.

Vand er yndlingselementet uanset sæson, så bliv ikke overrasket, hvis den tager enhver chance for en badetur i eksempelvis poolen, søen, floden eller endda i en vandpyt. Flat coated retrievere er også kendte for deres længerevarende ungdomsperiode, og de vil sandsynligvis opføre sig som klodsede hvalpe længe efter, at andre racer begynder at slå sig ned. Dette gør dem til en virkelig underholdende selskabshund.

Aktivitetsniveau

Flat coated retrievere er blandt de mest aktive sportshunderacer med et højt aktivitetsniveau. Med dette kommer et stort behov for fysisk og mental stimulering. Den kræver din fulde opmærksomhed og en god portion daglig motion, hvilket kan være krævende for nogle mennesker.

Korte gåture i snor er ikke nok til at holde disse hunde tilfredse og harmoniske. Men hvis du leder efter en træningsmakker eller løbepartner, der også elsker at apportere, gå spor og svømme - er dette den perfekte hund til dig.

Pelspleje hos flat coated retriever

Ved første øjekast kan flat coated retriever ligne en race, som har brug for meget vedligeholdelse, men det er den ikke. Den mellemlange og lige pels er let at pleje med en ugentlig gennembørstning. Hvis ikke du børster den, har den tendens til at fælde en del.

Da din hund sandsynligvis vil tilbringe meget tid i vandet, er hyppige bade muligvis ikke den første ting, som popper op i dine tanker. Men hvis den har været ude at svømme i havet, i en pool med klor eller en sø med alger, så er det nødvendigt med et grundigt brusebad efterfølgende.

Hvis du vil, kan du trimme ørerne og poterne, når hårene bliver for lange.

Træning af flat coated retriever

For at forhindre din hund i at udvikle destruktiv adfærd og ukontrollerede handlinger, skal du bruge en hel del tid på den.

Da dette er en intelligent og følsom race med en positiv indstilling, vil den ikke tøve med at deltage i alt det spas og de aktiviteter, du tilbyder den. Tag den med på en løbetur, leg kaste/henteleg, træn agility, lydighed og spor eller tag den med ud på en svømmetur. Og selvfølgelig, hvis du er jæger, så er det oplagt at gøre den til din pålidelige apporterende jagtpartner.

Husk på, at flat coated retriever er meget motiveret for mad. Et legetøj er en acceptabel belønning, men en godbid er altid favoritten. Husk også at begynde træning og socialisering af din flat coated retriever, når den er hvalp, helst allerede når den flytter ind i dit hjem. Den er i stand til at lære fra en tidlig alder, og det vil gøre træningen meget lettere, end hvis du venter for længe.

Størrelse og vægt

Flat coated retriever er en mellemstor race med en slank, rektangulær krop og et langt hoved.

  • Højde: Hannerne måler omkring 58-61 cm og tæverne omkring 56-58 cm.
  • Vægt: fra 25-36 kilo.

Farver

Flat coated retriever findes i sort eller leverfarvet. De kan også ses i gul, men det er ikke en accepteret racefarve.

Særligt for racen

Som nævnt har flat coated retriever en langsom modningsproces, hvilket er grunden til dens "forevig hvalp" opførsel. Nogle hunde forbliver unge i hjerte, selv efter de er fyldt tre år. Dette kan være udfordrende for nogle mennesker, mens andre bare nyder at tilbringe tid med deres humoristiske og underholdende hundeven.

Da racen oprindeligt blev brugt til fuglejagt, deler den karakteristika med alle andre retrievere, såsom kærligheden til at bære ting blidt i munden uden at tygge på dem - og selvfølgelig besættelsen af ​​vand. Held og lykke med at forsøge at forhindre din hund i at blive våd, undgå mudderhuller eller tage en dukkert i søen.

Arvelige sygdomme

Flat coated retriever er generelt en sund race, men du bør være opmærksom på dens forældres hofte- og albuestatus, da hofteledsdysplasi kan forekomme, hvilket forårsager halthed og smerter.

Racen kan også være mere disponeret for at udvikle forskellige typer cancer, som i nogle tilfælde kan være ondartede.

Foder til flat coated retriever

Da flat coated retrievere er så energiske og aktive hunde, har de brug for foder af høj kvalitet, og som passer til hundens alder, størrelse, aktivitetsniveau og stofskifte.

Og som det er gældende for alle retrievere, er de madfanatikere, der næsten vil gøre alt, for at få noget at spise. De tager let på i vægt, hvis du fodrer dem for meget og ikke træner tilstrækkeligt. Så vær ekstra forsigtig med ikke at efterlade mad eller rester på bordet eller i vasken.

Tøv ikke med at kontakte din dyrlæge, hvis du har spørgsmål angående din hunds fodervaner.

Hundetype

Sportshunde

5 fakta om flat coated retriever

  1. Flat coated retriever kaldes ofte ”hundenes Peter Pan” på grund af sin ubekymrede personlighed og langsomme modningsproces.
  2. Flat coated retrievere er følsomme over for varme og kan hurtigt blive overophedede på grund af deres mørke pelsfarve. Sørg derfor for, at de altid har adgang til vand, og leg ikke for længe med dem på varme sommerdage.
  3. De elsker vand og vil gøre næsten alt for at tage en dejlig dukkert, uanset om det er i havet, en strømmende flod eller en mudret vandpyt.
  4. Det er en klog og følsom hund, der skal belønnes med et legetøj eller en godbid under træning for at holde motivationen oppe. Hård behandling vil gøre hunden ulykkelig og uvillig til at arbejde.
  5. Flat coated retrievere er fremragende træningspartnere, og de vil nyde næsten alle øvelser eller aktiviteter, du tilbyder dem.

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.